Tjek ind med Moment

Moment har udviklet sit eget tidsstemplingssystem, som sparer kunder for tid og ressourcer og minimerer antallet af fejl.


Vikar- og rekrutteringsbureauet Moment har udviklet sit eget tidsstemplingssystem, som gør det nemt og enkelt for kunder og vikarer at registrere og godkende timer. Kunderne sparer både tid og ressourcer, samtidig med at antallet af fejl minimeres.

Løsningen er plug and play og kan tilpasses efter kundens eller sågar den enkelte afdelings behov. Systemet egner sig derfor både til større og mindre virksomheder.

Hos speditionsfirmaet Prime Cargo, som har 40 vikarer ansat gennem Moment, kan man tydeligt mærke en optimering af den tid, der bliver brugt på at registrere og godkende timer, efter man er gået over til det nye system.

Vi kan altid regne med, at fakturaen stemmer

”Før i tiden brugte vi mange administrationstimer på manuelt at nedskrive, hvilke vikarer der fx var gået før tid samt tjekke, om timerne stemte overens med den samlede, månedlige timeopgørelse. Med det nye system kan vi godkende timerne på daglig basis, og kan altid regne med, at fakturaen stemmer med det, vi har godkendt”, siger Peter Jørgensen, Operational Manager i Prime Cargo.    

Tidsstemplingssystemet fungerer således, at vikarerne med deres sygesikringskort kan stemple ind og ud i de dertil designede aflæsere, hver gang de møder ind til en vagt, går til og fra pause etc. Hvis en vikar glemmer at stemple ind, eller har glemt sit kort derhjemme, kan systemet fjernstyret, således at Moment kan tjekke vikarerne ind og ud. Systemet taler sammen med Moments vagtplanlægningssystem, Bright Planning, som automatisk sikrer, at det er de rigtige vikarer, der er mødt ind på det rette tidspunkt. 

Følg os