Kandidattiltrækning

I Moment går vi forrest, når det kommer til at arbejde strategisk med tiltrækning af kandidater gennem online og offline medier.


Som vikar- og rekrutteringsbureau er vores fornemmeste opgave at kunne tiltrække de mest kvalificerede kandidater til vores kunder. Kandidattiltrækningen foregår primært online, via vores hjemmeside, jobmail, sociale medier og bannerkampagner.

Vores online indsats støttes op af offline markedsføringsaktiviteter i form af fysisk tilstedeværelse på gymnasiale uddannelsessteder og erhvervsskoler samt uddannelses- og karrieremesser landet over.

Annoncering på sociale medier

Vi når vi ud til et stort antal potentielle kandidater via de sociale medier, både via organiske og betalte posts. Vores primære fokus ligger på Facebook, hvor vi har over 24.000 følgere, samt LinkedIn hvor vi følges af mere end 6.000. Desuden er vi aktive på Instagram og Twitter.  

Vi har god erfaring med at tiltrække kandidater på Facebook, Instagram og LinkedIn. På Facebook og Instagram har vi mulighed for at målrette annoncerne ud fra alder, geografi og forbindelser. Vi kan ligeledes målrette annoncerne til tidligere besøgende på vores hjemmeside.

Kort fortalt har Facebook og de øvrige sociale medier et rigtig stort potentiale, når det kommer til at tiltrække kandidater. Derfor arbejder vi aktivt med løbende at optimere vores markedsføring på de sociale medier og tilpasse den til nye annonceringsmuligheder.

Målrettede bannerkampagner

På de individuelle jobs tilbyder vi at køre online bannerkampagner segmenteret på geografi og demografi. Derudover kan kampagnerne målrettes brugere, som tidligere har vist interesse for Moments job, fx ved at besøge vores jobliste.

De enkelte personer i målgruppen bliver eksponeret for bannerkampagnen flere gange inden for en kortere periode. På den måde øges chancen for, at de klikker sig ind på jobbet via banneret.   

Vi har mulighed for at køre en sideløbende SEM-kampagne, således at de, der ikke klikker på banneret, men i stedet laver en søgning på Google, havner på en landing page, som linker videre til det konkrete jobopslag.

Fagligt indhold til jobsøgende

Moments hjemmeside har i skrivende stund 750.000 besøgende om året. Vi tror imidlertid på, at vi kan tiltrække flere besøgende til hjemmesiden ved at have fokus på relevant fagligt indhold til de jobsøgende.

Vores rekrutteringskonsulenter foretager årligt flere tusinde screeninger og afholder næsten lige så mange jobsamtaler. Det betyder, at de har et solidt grundlag for at definere den interessante jobansøgning og den gode jobsamtale. På baggrund af vores rekrutteringskonsulenters erfaringer har vi samlet en række gode råd til de jobsøgende, til blandt andet CV, ansøgning og jobsamtale.

Vi tilføjer løbende nyt indhold til vores hjemmeside, som deles på de sociale medier og gennem Moments jobmail. Det faglige indhold giver de jobsøgende en grund til at besøge Moments hjemmeside regelmæssigt, og den øgede trafik på hjemmesiden skal sikre flere ansøgninger til det enkelte job.

Jobs direkte i indbakken

Moments jobmail sendes ud til omkring 52.000 unikke mailadresser hver uge og rummer dermed et stort potentiale. Derfor har vi i starten af 2017 lanceret jobmailen i et nyt brugervenligt design. Det nye design har til hensigt at få flere til at læse jobmailen, klikke sig videre til de enkelte jobs og sende en ansøgning.

Vi differentierer de forskellige jobs i jobmailen ved hjælp af logoer og tydeligt fremhævede fordele ved hvert job. Alle jobopslag trackes, så vi løbende har mulighed for at optimere de jobopslag, der får færrest klik.

I toppen af jobmailen er der et banner, som vi benytter til at køre kampagner over for jobmailmodtagerne. Vi tracker bannerkampagnerne, så vi kan se, hvor mange der klikker på banneret, og dermed løbende optimere på det. Som kunde hos Moment har du mulighed for at annoncere et job via jobmailbanneret og dermed nå ud til over 50.000 mailindbakker.

Offline markedsføringsaktiviteter    

Vores strategi er at være til stede på gymnasiale uddannelsessteder og erhvervsskoler i hele landet. Det er vi i form af opslag på intranet, opslagstavler og sociale medier samt faglige oplæg, workshops og lignende.

For at udbrede kendskabet til Moment og vores kunder deltager vi desuden i karrieredage og -messer for studerende og færdiguddannede. Vores primære målsætning for messerne er, ud over et øget kendskab til Moment, at få de unge til at tilmelde sig vores jobmail og derigennem besøge vores jobopslag.


Følg os