Consulting


Det rette match mellem kandidat og virksomhed er naturligvis afgørende for en succesfuld ansættelse. Men det kan sjældent stå alene. Evnen til at onboarde, udvikle og lede nye medarbejdere har afgørende betydning for, om en virksomhed formår at få det bedste ud af sine nyansatte medarbejdere.

Vi tilbyder Onboarding konsulentydelser som er fast del af vores rekrutteringsprocesser. Vi understøtter dialogen mellem leder og den nyansatte og sikrer at medarbejderen bliver integreret i sit nye job. Det forbedrer fastholdelse samt reducerer omkostninger og Time-to-Performance. 

Med bredden i vores rådgivningsydelser dækker vi alle de øvrige faser i forbindelse med at sikre tiltrækning, fastholdelse og udvikling af medarbejdere. Vi kortlægger og understøtter vores kunders forretning og klæder jer på til at håndtere aktuelle ledelsesudfordringer.

God rådgivning bygger på tillid

Vi tror på, at god rådgivning bygger på forståelse og tillid. Vi er branchespecialister og skræddersyr løsninger efter kundens behov med udgangspunkt i analyser og ledelsesværktøjer. 

Vi kan identificere, om der er fuld overensstemmelse mellem ledelseskraften og virksomhedens strategi, og vi kan sætte fokus på dynamikken i teamet. Uanset om det drejer sig om vurdering af ledelsespotentiale, organisationsudvikling eller medarbejderes præstationsindsats og udviklingspotentiale, har vi udviklet analysemetoder, som gør, at vi kan facilitere processer mod konkrete handleplaner.

Er du interesseret i at vide mere?

Kontakt Managing Partner, Maiken Schack, på 33 43 36 20 eller msc@moment.dk, hvis du vil høre mere om, hvordan vi kan hjælpe jer med at få det bedste ud af jeres medarbejdere.

Følg os