0 af 0 Resultater vises
0 af 0 Resultater vises
Luk

Sådan bliver I klar til Black Friday

Fredag den 24. november 2023 er det igen Black Friday – en af årets travleste handelsdage. I Moment hjælper vi hvert år virksomheder i hele landet med vikarer i ekstra travle perioder. Vi deler her vores bedste råd til, hvordan I sikrer jer den rette bemanding og kommer succesfuldt gennem årets Black Friday.

Black Friday, Black Week og Cyber Monday. Hvert år ser den store tilbudsfest ud til at blive større og større og strække sig over længere og længere tid.

Ifølge Nets, der følger udviklingen af dankorttransaktioner i løbet af Black Friday og Black Week, blev Black Friday overhalet af Black Week allerede tilbage i 2020. En tendens, der fortsatte i 2021 og 2022.

Det er derfor ikke længere nok at have fokus på bemanding én enkelt dag, men snarere et par uger eller længere. Det kan være ekstra bemanding i produktionen, på lageret og ved telefonen i kundeservice.

Men hvordan bliver I klar til den store efterspørgsel på produkter eller ydelser i forbindelse Black Friday og Black Week, der samtidig markerer startskuddet til julehandlen?

Planlægning, planlægning, planlægning 

Afdækning af behov, tiltrækning, screening og ansættelse af ekstra medarbejdere, vagtplanlægning, oplæring. Der er mange ting at tage stilling til, når det gælder om at sikre den rette bemanding til en spidsperiode som Black Friday og Black Week. Planlægning - og timing - er derfor nogle af de helt centrale nøgleord. 

Hvis ikke I allerede arbejder med et årshjul, anbefaler vi, at I opretter et, da det giver jer et godt overblik over, hvornår I skal sætte gang i de forskellige del-processer. 

Opstil mål for jeres indsats 

Når I ved, hvilke tilbud I kommer til at køre med til Black Friday, er næste skridt at opstille mål for, hvor meget I forventer at sælge i perioden. Dette er ikke kun vigtigt, når I skal sørge for, at der er nok produkter eller ydelser på lager, men også når det gælder om at sikre jer nok hænder til at løfte opgaverne.

Et godt sted at starte er at se på omsætningen de seneste år og sammenligne med de tilbud, I vil køre i år. Har jeres konkurrenter meldt nogle tilbud ud, kan I også overveje, om I vil prøve at konkurrere med på dem eller måske overgå dem.

Fastlæg behovet for bemanding

Når I kender jeres mål for, hvor meget I forventer at sælge under Black Friday og Black Week kan det store regnestykke begynde. 

Som alle andre dage handler det om at give jeres kunder en god oplevelse, så de vender tilbage, når et nyt behov opstår. Det er derfor afgørende, at I har bemanding nok til at imødekomme den ekstra travlhed, der kan opstå i forbindelse med Black Friday og Black Week.

Hvis I vælger at køre med nogle vilde prisbaskere i store partier, skal bemandingen selvfølgelig stå klar til at tage presset i den anden ende. Det kan være, at der både skal være dag-, aften- og nattehold, hvis I konkurrerer på leveringstiden, eller pladsen på lageret eller i produktionen ellers bliver for trang.

Uanset hvilken model I vælger, skal I vurdere, om jeres faste medarbejdere kan løfte det selv, eller om der skal hjælp udefra.

Hvis behovet for bemanding er større, end hvad jeres faste team kan håndtere, kan I overveje at udlicitere opgaven til et vikarbureau. Her slipper I for selv at stå for alt det praktiske i forhold til rekruttering, sygdom, lønudbetaling og meget andet.

Sådan kommer I i gang med et vikarbureau

Når I vælger at samarbejde med et vikarbureau som Moment i forbindelse med Black Friday, fungerer vi som jeres sparringspartner gennem hele processen.  

Vores erfaring er, at jo mere tillid og gennemsigtighed, der er i forhold til planer og behov, jo hurtigere og bedre bliver processen og samarbejdet mellem jer som kunde og os som vikarbureau. 

Vi rådgiver jer om alt fra, hvor mange vikarer I får brug for i perioden, hvordan I tiltrækker de rigtige kandidater, samt hvornår I skal ansætte dem for at sikre den korrekte oplæring. 

I Moment bliver vores vikarer typisk lært op i 1-2 arbejdsopgaver til begivenheder som Black Friday, hvilket kan klares i løbet af et par arbejdsdage. Det giver derfor god mening at vælge nogle opgaver, som vikarer hurtigt kan blive sat ind i og dermed give maksimal værdi. Det kan være opgaver såsom at plukke og pakke ordre, trimme hylder og lægge varer på plads.

Hvor længe før I skal starte processen afhænger af antallet og kompleksiteten. For store virksomheder, hvor der er behov for over 100 vikarer, starter dialogen som regel allerede i løbet af sommeren. For små og mellemstore virksomheder gælder det som regel, at dialogen starter to til tre måneder før. Det kan eksempelvis være i september, og så bliver vikarerne indkørt i oktober eller november.

Jo tidligere i henvender jer til os, jo bedre muligheder har vi for at planlægge en god proces. Når det er sagt, kan vi som bureau altid hjælpe jer med ekstra bemanding, uanset hvornår I henvender jer.  

Skal vi hjælpe jer sikkert gennem Black Friday?

Ring til Sales Director
Dennis Arildsen
Tlf: 33 43 26 31

 

Tilbage til oversigt

Måske vil du også læse

moment og matas

Vikarkorps er en del af webshoppens succes

Matas’ webshop buldrer derudaf. For tre år siden opsatte ledelsen nogle mål i en femårsplan, og to år før tid er alle mål nået. Læs om vores samarbejde her. 

Læs mere her
kvinde vikar

6 spørgsmål du skal stille vikarbureauet

Få vores bud på 6 spørgsmål, du skal stille, hvis du vil udfordre dit vikarbureau og øge chancerne for, at I er det rette match. 

6 spørgsmål du skal stille vikarbureauet
kontorjob ved moment

5 fordele ved fleksibel arbejdskraft 

Vi har samlet 5 gode grunde til, hvorfor I bør overveje at kigge i retningen af fleksibel arbejdskraft, næste gang I har brug for flere ressourcer.

Læs mere