0 af 0 Resultater vises
0 af 0 Resultater vises
Luk

Moment opruster inden for bygge og anlæg

Med opkøbet af Xterna styrker Moment positionen i forhold til at kunne tiltrække udenlandsk arbejdskraft

Pressemeddelelse 4. august 2021

Vikar- og rekrutteringsbureauet, Moment, blev i starten af 2021 solgt til kapitalfonden Axcel, og sidenhen er fulgt en række opkøb i form af danske selskaber som TeamVikaren, Personalebørsen, Protemp, Chabber, Job InWest samt ét af Nordens største bemandingsselskaber, Eterni. Nu kommer endnu et selskab til - nemlig det succesfulde vikar- og rekrutteringsbureau, Xterna - der er specialiseret inden for faglærte håndværkere. Med opkøbet vil Moment blive én af de førende udbydere af bemandingsløsninger til bygge- og anlægsindustrien.

''Vores strategiske målsætning har hele tiden været klar: Gennem opkøb og organisk vækst skal Moment indtage rollen som markedsleder inden for fleksible bemandingsløsninger i Norden. Og et af de områder, der skriger efter arbejdskraft i øjeblikket, er netop bygge- og anlægsindustrien. Inden for den sektor vender virksomhederne alle sten lige nu, når det handler om at rekruttere håndværkere til forskellige projekter'', fortæller Morten Højberg, der er administrerende direktør i Moment.

''Vi har længe haft radaren rettet mod Xterna, for det er en fantastisk virksomhed med en særligt høj grad af kundetilfredshed i forhold til branchen generelt. Xterna har et setup, der gør, at de tiltrækker kvalificeret faglært arbejdskraft fra hele Europa, samtidig med at de er positioneret med et meget stærkt renommé i markedet, og derfor udgør Xterna også et perfekt match for Moment'', forklarer han.

Den brændende iværksætterild

Derek Madden var med til at stifte Xterna for fem år siden, og på bare fem år er det lykkedes for ham og hans team at skabe en sund virksomhed, hvilket også gør den attraktiv for Moment.

''Med udgangspunkt i en lang erfaring fra branchen startede Derek og hans team Xterna op i 2016. I dag sender Xterna dagligt omkring 200 vikarer i arbejde inden for bygge og anlæg. Og med afsæt i en meget høj kundetilfredshed har de udvist en helt særlig evne til at fastholde både kunder og kandidater. Det er noget, der matcher Moments værdier, og noget, som vi helt sikkert også vil støtte op om i fremtiden'', fastslår Morten Højberg.

Xternas administrerende direktør, Derek Madden, er også meget begejstret for det nye setup, hvor Xterna bliver en del af Moment.

''Det er klart, at når man sælger den virksomhed, som man sammen med dygtige kollegaer selv har skabt, så er det meget vigtigt, at køberne også er de rigtige. Og det mener vi, at Moment er. Moment er i sin tid også startet af driftige iværksættere, nemlig Morten Højberg og Thomas Gleerup, og de ved i den grad, hvad det betyder at starte noget op fra bunden, og hvor vigtigt det er hele tiden at holde fokus på, at både kunder og kandidater får den bedste kvalitet i markedet. Af samme grund er der ingen tvivl om, at Moment er et perfekt match for Xterna'', fastslår Derek Madden.

Fortsætter uforandret

Xterna vil fortsætte sine aktiviteter uforandret under navnet Xterna - men som en del af Moment. Derek Madden forsætter som direktør i Xterna, og han får en tæt relation til ledelsen i Moment.

''For Moment er det afgørende, at vi fortsætter det gode arbejde og bygger videre på den succes, der allerede findes. Planen er, at Xterna skal vokse sammen med Moment, og det er jeg også sikker på vil ske. For allerede i dag har vi mange fælles værdier, og på den måde er fundamentet for en stærk fremtid for begge virksomheder allerede på plads'', fastslår Morten Højberg.

For yderligere information venligst kontakt presseansvarlig, Nikolaj Henum. Tlf: 2141 9816

 

Tilbage til oversigt

Måske vil du også læse

Gowork logo

Moment opkøber fynsk vikar- og rekrutteringsbureau

Det fynske vikar- og rekrutteringsbureau GoWork bliver en del af Moment. Et opkøb, der matcher godt med Moments DNA.

Læs mere her
Job In West Moment

Moment Group køber succesfuldt fynsk vikarbureau

Vikar- og rekrutteringsbureauet Moment blev i efteråret 2020 solgt til kapitalfonden Axcel. Og strategien er klar..

Læs mere her
Eterni logo

Moment Group køber kæmpe aktør i Norden

Vikar- og rekrutteringsbureauet Moment blev i starten af 2021 solgt til kapitalfonden Axcel, og sidenhen er fulgt en række opkøb i form af de danske selskaber TeamVikaren / PersonaleBørsen, Chabber, Protemp og Job InWest Vikar.

Læs mere her