Vikarbranchen har bestået corona-eksamen

Af Thomas Gleerup, CEO i Moment. 

I marts 2020, da Danmark lukkede ned, var vikarerne de første, der blev sendt hjem fra landets arbejdspladser. Sådan er det at være vikar, for når man er ansat på mere løse vilkår, så står man ofte først i køen til at ryge ud, når usikkerheden er størst, og virksomhederne leder efter besparelser i forbindelse med en krise. Hos Moment havde vi dage i marts og april 2020, hvor vi modtog flere hundrede opsigelser af vores vikarer om dagen. En voldsom tid, naturligvis først og fremmest for de berørte vikarer.

Vikarerne blev dog hurtigt efterspurgte igen. Både hos de virksomheder for hvem krisen blev kortvarig, for de typer af virksomheder – eksempelvis webshops og vareudbringningstjenester - der oplevede eksplosiv vækst som følge af corona og som en del af det offentlig Danmarks coronaberedskab. Den fleksible arbejdskraft og vikarbranchens evne til at formidle den kan tilskrives en stor del af æren for, at Danmark og vores virksomheder trods forsinkelser har kunnet stå imod det pres, der har været på eksempelvis telefon-hotlines og forsyningslinjer.

Vikarbranchen var og er nemlig særligt relevant stillet over for en udfordring som corona, der udmærker sig ved at være særdeles uforudsigelig. Virksomheder, der ikke kan forudsige markedsvilkår og efterspørgsel i selv den nærmeste fremtid, har hårdt brug for fleksibilitet, og det er vikarbranchens vel nok stærkeste kort. Krisen har derfor givet branchen muligheden for at bevise sit værd og for at demonstrere, hvad vores eksistensberettigelse er. Det synes jeg overordnet set, at vi er lykkedes rigtig flot med.

En verden i omvæltning betyder nye chancer til folk uden for arbejdsmarkedet

En positiv afledt effekt af de seneste års udvikling er, at mennesker, der tidligere stod med ringe forudsætninger for at træde ind på det danske arbejdsmarked, er bedre stillet i dag. Det bedste eksempel er ikke-dansktalende vikarer. Udviklingen mod at skabe plads til denne gruppe var bestemt i gang, men er accelereret betydeligt på det seneste. Til stor gunst for det enkelte menneske, der endelig har fået plads på det danske arbejdsmarked, men også for integrationen generelt og for virksomhederne.

De virksomheder, der har gennemført nødvendige tilpasninger i processer, manualer med videre, så de i dag kan tage i mod ikke-dansktalende arbejdskraft, står naturligvis stærkere i et arbejdsmarked, der mangler hænder. Ja, virksomhederne følte sig i mange tilfælde tvunget af omstændigheder til at omstille sig, og det har uden tvivl krævet ressourcer, men det skulle undre mig om ikke den styrkede fleksibilitet gør investeringen rigtig god allerede på kort sigt.

Om vi kan tillade os at konkludere, at et isoleret Danmark under coronakrisen samlet set har gjort danske virksomheder mere internationalt orienterede, er nok alligevel en overfortolkning. Men der er næppe tvivl om, at en kommende arbejdsmarkedsreform, der skal skabe bedre vilkår for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, er blevet mere relevant for de virksomheder, der allerede har omstillet sig til, at medarbejderne ikke behøver at tale dansk.

Bare rolig: når dén udvikling tager fart, skal vikarbranchen nok igen stå klar til at skabe det helt rigtig match mellem medarbejder og virksomhed, på ordnede og overenskomstmæssige vilkår.

Tilbage til oversigt